Reportage: Hemmelighedskræmmeri, broderskab og pingvinsæt – besøg i Frimurerlogen

16 oktober, 2010 skrevet af  

Fredag d. 15. oktober mødtes godt 25 VU’ere til et arrangement, der lå godt udenfor de normale mandagsmøder – vi skulle nemlig en tur til frimurerlogen ’Cimbria’ i Aalborg Vestby for at se, om logen med alle dens hemmeligheder og underlige ritualer var som vi forestillede os.

Vi havde fået lov til at deltage i et informationsmøde for ’interesserede’ i logen, og selv om det bestemt ikke var med optagelse i tankerne, at vi besøgte logen, blev vi alligevel vel modtaget.
På et sådant informationsmøde skulle man givetvis også tro, at der blev givet nogle informationer om logens virksomhed og virke – og det blev der – men det forblev alligevel ret uklart, hvad logebrødrene egentlig foretog sig, når de var inde i logen. Gang på gang blev det understreget, at logens hemmeligheder var nødvendige for at bevare det fulde udbytte for logens medlemmer, og at hemmelighederne bestemt ikke skulle forstås negativt, og nok var der ritualer og hemmeligheder i logen, men det var ikke nogle, som ikke tålte dagens lys, hvis de kom frem. Der blev ikke lagt skjul på, at omgangstonen var høflig, nærmest ’Emma Gad’sk”, og at man talte om emner, som vedrør brødrenes personlige og mentale udvikling. Til de fremmødte VU’ers store overraskelse, talte man ikke om følsomme emner som politik og andre områder, der kunne udløse en heftig debat – men hvad taler man så om?

Der blev heller ikke lagt skjul på, at dresscoden var formel – man mødtes i kjole og sort, også kaldet pingvinsættet, og kom man højt nok oppe i graderne, var man kvalificeret til at gå med høj hat!
Omgivelserne var fine og traditionelle – store, bløde sofaer, lysekroner, prægtige sale og store gardiner.
Bagefter kunne frimurerlogens lille museum besøges, og der var mulighed for at få en snak men en af logebrødrene – hvilket mange af VU’erne benyttede sig af, da det stadig var ret diffust, hvad logen gik ud på.

Således reportage fra en aften hvor vi nok blev klogere på frimurerlogen, men aldrig rigtig fandt ud af, hvad den gik ud på.

Hvis du har lyst til at se mere om frimurerlogen i Aalborg, har TV2 Nord udarbejdet følgende video:

Relaterede artikler

Reportage: VU rykker sammen til julefrokost på Fyn
Vild fest, trods mangel på snaps I weekenden d. 27.-28. november kæmpede VU Aalborg sig gennem sn...
Mandagsmøde: Kan liberalismen gradbøjes?
Mandag d. 25. april kl. 19.00 får vi besøg af VU’s nyligt udnævnte ordfører for ”Kultur, ideologi o...
Reportage: Valgkampsdebattle
Dette var dagen hvor vi skulle se om VU’erne i Aalborg var klar til den kommende valgkamp. Det skull...
Mandagsmøde: POKU-arrangement
Mandag d. 3. oktober kl. 19.00 vil VU Aalborgs Politik Og Kampagne Udvalg stå for mandagsmødet. ...

Kommentarer





Login with Facebook:


Hosting sponseret af iPhone 4 covers fra iMania.dk