Reportage: En dag helt ude i skoven

14 august, 2011 skrevet af  

Mandag den 8. august skulle være dagen, hvor VU Aalborg startede efterårets aktiviteter op med en tur i Fårup sommerland – et sommerland helt ude i skoven.

Det skulle også blive dagen, hvor formanden for VU’s internationale udvalg kom på dybt vand, dagen i VU’s historie hvor der er kørt mest i rutsjebane og en dag med megen social mingling. Alt dette blev muliggjort af Anne Sophie Nørgaards løfte om fribilletter til sommerlandet, da alle kom ind i sommerlandet for 50 kr., hvor en billet normalt koster 230 kr. – stor tak til Anne Sophie fra alle, som deltog. Anne Sophie var i øvrigt selv forhindret i at deltage på grund af et lille uheld dagen før turen.

Klokken 9.15 kørte bussen mod Fårup med 19 glade og forventningsfulde VU’ere. Kl. 10 ankom vi til indgangen, som er lavet til, at biler kører igennem – der var altså ikke plads til, at Aktivitetsudvalgsformanden kunne komme hen og købe de resterende 3 billetter ud over fribilletterne. Dette var der dog råd for – byrådsmedlemmet Mads Duedahl tog sagen i egen hånd, da han og Rasmus kom ind i køen mellem bilerne – to gående mellem en række af biler, et komisk syn for de medrejsende (de snød for øvrigt i køen).

Mellem 10 og 17.15 var der fri leg, dog med indlagt fællesspisning kl. 13 i det store telt. Man kan åbenbart hurtigt fortære en burger når man skal videre ud og lege. Under den frie leg blev der blandt andet kørt i lynet, falken, flagermusen, træstammerne, riverrafting, tekopper, fløjet i flyvemaskiner, gravet guld, sejlet i ”speedbåde” og roet kano, mens to friske var i vandlandet. Da der ikke var megen kø – ingen stod i kø i over 5 min – blev der også tid til en øl, da regnen kom, med en efterfølgende diskussion af VU generelt og det kommende folketingsvalg.

Bussen gik hjem kl. 17.30, hvor alle VU’erne ”vandt” en ståplads de 45 min, som det tager at køre til Aalborg.

Aftenen blev sluttet af i VU Aalborgs nymalede lokaler med masser af øl og mere snak med flere tilstødende VU’ere.

Alt i alt en fantastisk dag, som de VU’ere der ikke deltog godt kan være misundelig på!


Tak til Tine for lån af billederne!

Relaterede artikler

Valgkampens 2. dag - Kage!
Så er valgets 2. dag ved at gå på hæld, og i VU Aalborg har vi nået at uddele kage og valgmaterialer...
Reportage: ’The inside job’ i VU Aalborg
Mandagsmødet d. 3. oktober 2011 stod i afslapningens tegn, en blid start efter en super weekend med...
Reportage: Danmarks udfordringer - Et oplæg af VU's erhvervs- og arbej...
Mandag den 10. oktober havde VU-Aalborg æren af, at kunne lægge hus til et utrolig humoristisk samt ...
Reportage: Retorikkursus og nytårsfest!
Lørdag den 14. januar var VU igen samlet - denne gang til et spændende retorikkursus, arrangeret af ...

Kommentarer

En kommentar on "Reportage: En dag helt ude i skoven"

  1. René Lund Hansen on tirs, 16. aug 2011 14:12 

    Det var virkelig en sjov dag. Tak til alle på nær Mads Duedahl, som ødelagde min tirsdag!





Login with Facebook:


Hosting sponseret af iPhone 4 cover fra iMania.dk