Om VU Aalborg
VU Aalborg er en af Venstres Ungdoms største og mest aktive lokalforeninger, og blev i 2008 kåret som årets lokalforening.
Venstres Ungdom tæller i dag ca. 2000 medlemmer og af dem finder man ca. 150 i Aalborg og omegn.
Vi har vores egne lokaler i Det Ungdomspolitiske Hus på Kastetvej 24 i Aalborg, hvor vi er naboer med DSU, KU, RU, DFU og Frit Forum. Det Ungdomspolitiske Hus giver rammerne for størstedelen af vores mange arrangementer.
VU Aalborg har mange arrangementer at tilbyde vores medlemmer – alt lige fra stille spilaftner til politiske debatter og til store fester. Hver mandag holder vi mandagsmøde, hvor vi har inviteret en aktuel oplægsholder til at debattere forskellige samfundsforhold. Emnerne spænder bredt – i 2010 har vi blandt andet haft besøg af en kinesisk professor, en cavlingprisvinder, adskillige ministre, folketingsmedlemmer, tidl. OL-medaljevinder Joachim B. Olsen, sportsdirektør i Aab Lynge Jacobsen og TV-værten Kaare Sand. Desuden har vi besøgt en række lokale virksomheder såsom Aalborg Akvavit og Aalborg Arrest. Du kan se mere om, hvad der foregår lige nu i kalenderen
Du er til enhver tid velkommen til at kigge forbi vores lokaler til et af vores mandagsmøder – uanset om du er medlem eller ej.
Du finder os på:
Kastetvej 24, 2. tv.
9000 Aalborg
Bankoplysninger mv:
Nørresundby Bank
Torvet 4
9400 Nørresundby
Registreringsnr.: 7446
Kontonr.: 0001026937
CVR-nr.: 32846084
Find os med Google Maps:























