Læserbreve


I VU Aalborg udarbejdes der jævnligt læserbreve, som næsten altid bliver bragt i diverse respektive medier.
Nedenfor kan du læse de seneste læserbreve fra VU Aalborgs medlemmer. Læserbrevene er stillet op i kronologisk rækkefølge, hvor det nyeste læserbrev er placeret øverst, og det ældste nederst.

  • Læserbrev: Den liberale fane blafrer

    Nedenstående læserbrev er bragt i Nordjyske onsdag d. 23. november 2011:

    I weekenden afholdt Venstre sit årlige landsmøde, og her præsenterede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen fem pejlemærker for det Danmark, han snart igen skal stå i spidsen for. Oven på valget har danskerne hurtigt lært, at socialisme ikke er vejen til vækst, fremgang og frihed, men snarere tvært imod. Danskerne har på meget kort tid fået slået det fast, at regeringen ikke har noget svar på Danmarks vanskelige finansielle situation.

    I mellemtiden kunne Lars Løkke Rasmussen præsentere et liberalt modsvar, som giver danskerne flere penge mellem hænderne, som er det mest effektive redskab til at sætte gang i et stagnerende privatforbrug, som er en forudsætning for vækst i vores samfund. Det skal ske gennem lavere skatter og en mindre offentlig sektor. Dette står i skærende kontrast til den nye regerings krisehåndtering, som med den nye finanslov sender en kæmpe skatteregning på 5 mia. kr. ud til danskerne. En regning som selvfølgelig er det rene gift for privatforbruget og dermed for Danmarks muligheder for vækst og forbedret konkurrenceevne.

    S og SF vandt regeringsmagten efter valget, men Venstre har vundet danskernes tillid. Lars Løkke Rasmussen har vist, at de svære udfordringer, dansk økonomi står over for de næste år skal løses med liberale svar. Efter Lars Løkke Rasmussens landsmødetale blafrer den liberale fane igen højt over Danmark.

    Af René Lund Hansen, fmd. Venstres Ungdom i Aalborg, Jernbanegade 12b, Aalborg
  • Læserbrev: Det største vælgerbedrag

    Nedenstående læserbrev er bragt i Nordjyske fredag d. 14. oktober 2011:

    Den nye røde regering har nu siddet i kontorerne i lidt over en uge, og det ville da være synd at sige, at de ikke har haft travlt. På den korte tid, de har haft regeringsmagten, er det nemlig lykkedes S-R-SF at løbe fra mere end 20 konkrete valgløfter. Senest er garantien om billigere kollektiv transport blevet parkeret i garagen og d. 11/10 blev det nyfødte ’forsigtighedsprincip’ droppet, inden det var fyldt to uger. Princippet gik ud på, at ikke en krone kunne bruges, før den var fundet. Ikke desto mindre blev finansieringsplanen for den nye Københavnske betalingsring lagt frem, som indebar et statslån i milliardklassen. Det er ikke just i tråd med det omtalte princip.

    Regeringen har brugt de første dage på at fortælle danskerne, at pengene ikke vokser på træerne, og at valgløfterne kun gjaldt, hvis S/SF havde haft 90 mandater alene. Som borgerlig vælger, der har fuldt dansk politik i årevis, kan man næsten kun sidde måbende tilbage og spørge: Hvad havde I egentlig regnet med?

    Kommer det bag på den nye regering, at der skal 90 mandater til at gennemføre politik? Kommer det bag på regeringen, at riget fattes penge og dermed ikke bare kan love til højre og venstre?

    Uanset min ringe tillid til den nye regering, så tror jeg dog ikke, at regeringen er så uvidende, at den ikke var klar over ovenstående forhold. Og dermed er konklusionen klar: Helle Thorning Schmidt og det øvrige S/SF har fra starten af valgkampen vidst, at deres politik ikke kun gennemføres, men alligevel har de haft så lidt respekt for danskerne, at man har ført vælgerne bag lyset blot for at få adgang til ministerbilerne, hvorefter stort set alle valgløfter er droppet.

    Jeg har ikke stemt på rød blok, så jeg kan vel ret beset ikke siddet skuffet tilbage, men mon ikke nogle af de mange danskere, der har sat kryds ved et af de røde partier har en lidt mærkelig smag i munden. Jeg vil afslutningsvis ønske tillykke med den nye regering, som på under to uger har begået det vel nok største vælgerbedrag set hidtil i dansk politisk historie.

    Af René Lund Hansen, fmd. Venstres Ungdom i Aalborg, Jernbanegade 12b, Aalborg
  • Læserbrev: Jamen, hun har jo slet ikke noget tøj på ...

    Nedenstående læserbrev er bragt i Nordjyske onsdag d. 5. oktober 2011:

    Før valget stod den på efterløn, millionærskat, dagpenge, højere skatter på arbejde, masser af afgifter, bankskat og meget andet fra socialdemokratisk side. Det er dog alt sammen noget, som ikke kommer til at ske.

    Det er i stedet, som det også står i regeringsgrundlaget, ca. blå bloks økonomiske linje, den vil Helle Thorning føre videre.

    Hvad har de danskere, der har stemt på hende, fået? De har erklæret, at de stolede på, at hun ville repræsenterer dem. Det, de stemte for og stolede på, at hun ville gøre for dem, er blevet kasseret eller bortkastet. Har hun ikke, hvis noget, solgt sine fjer til fordel for en regering?.

    Af Simon Sejersen Borrisholt medlem af VU Aalborg, Tidselbakken 26, 9310 Vodskov, borrisholt@vu.dk

  • Læserbrev: Ny regering?

    Nedenstående læserbrev er bragt i Nordjyske onsdag d. 5. oktober

    S-R-SF: I går fremlagde den nye regerings deres meget ventede regeringsgrundlag.

    Meget radikalt er kommet i gennem, men hvor er valgløfterne fra S-SF? Hvor henne i grundlaget finder man " Fair løsning"? Jeg undrer mig meget over, at Danmark har fået en rød regering, som har fremlagt at blåt regeringsgrundlag, som lige så godt kunne være kommet fra Lars Løkke Rasmussen.

    Et regeringsgrundlag som bygger på lav skat, investering i uddannelse, lempet udlændingepolitik og afbureaukratisering. Jeg troede aldrig, at jeg skulle høre en SF'er snakke skattelettelser til de " rigeste". Thor Möger lover lavere topskat i 2014 - åbenbart ikke. For vi ser nu, hvad vi så før valget; S og SF er så sultne efter magten, at de er villige til at gå på kompromis med al deres politik. Har Danmark virkelig fået en ny regering med nye visioner? Jo, nok har vi fået nye øjne på sagen, men hvor meget ny politik kan vi forvente af den nye regering, hvis partiprogram mest af alt ligne et " copy paste" fra den borgerlige regerings principprogram. Jeg ville være en skuffet rød vælger!.

    Af Emma Arfelt, POKU-formand, VU Aalborg

  • Læserbrev: Hvem er de almindelige?

    Nedenstående læserbrev er bragt i Nordjyske onsdag d. 7. september 2011

    BORGERE/ VÆLGERE: Hver gang rød blok stiller op i en debat, er det altid samme løfte, de giver vælgerne. De lover, at deres forslag og udspil ikke vil ramme den helt almindelige danske borger. Det har gjort mig nysgerrig. Hvem er det, de mener, de ikke kommer til at ramme, når de hæver flere skatter og udstøder forbud? Hvis deres påstand er sand, så må vi jo konkludere, at den almindelige danske borger hverken drikker, ryger eller spiser slik, da afgifterne sættes op på samtlige af disse produkter.

    Han eller hun spiller heller ikke tv-lotteri, går med parfume på arbejde, drikker kildevand på kommunale arbejdspladser eller kører i bil, til deres arbejde i indre København. Alle de ovenstående ting er nemlig noget, den røde blok enten vil sætte flere afgifter på, indføre betaling på, eller forbyde. Så forklar mig lige igen, rød blok, hvordan det er, i kan undgå at ramme den almindelige danske borger?.

    Af Anna Lynderup. Medlem, VU Aalborg

  • Læserbrev: Kig tilbage, kære Venstre

    Nedenstående læserbrev er bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten mandag d. 29. august:

    Kære Venstre. Alting har sin historie, og mange gange kan det være sundt at finde tilbage til start.

    Man sætter det hele i bakgear og reflekterer over, hvad det var, som startede det hele. Jeg er et liberalt menneske, og det er jeg stolt af. Jeg er stolt af, at jeg tror på friheden, mennesket og lykken i at være dig selv og den bedste version af dig selv, som du kan være.

    Jeg vil bede jer kigge i bakspejlet og på jer selv. Har I fremlagt en politik i de seneste 10 år, som I er stolte af? Blomstrer jeres liberale hjerte op ved tanken om hundelov, overvågning og en øget offentlig sektor? Måske vil I opdage, at hjertet kun banker halvt, og at jeres unge fantasier om et land præget af frihed er gået i glemmebogen, fordi man nemt kan miste pusten af at gå op af alle de trapper til Folketinget og blive overvældet af de smukke omgivelser på Borgen.

    Som liberalt menneske har jeg med sørgmodige blikke kigget på den udvikling, der de seneste år er sket, mens vi har haft en borgerlig regering.

    Længe har jeg forsvaret jer og tænkt, at denne lov og dette forslag nok bare var en brøler, som I ville rette op på. Men langsomt er smilet visnet, og jeg sidder tilbage med en tom følelse - hvor er Danmarks liberale parti?.

    Ikke socialismen

    Hvor er de, som kan fortælle os, at det ikke er socialismen, som er svaret. At det ikke er socialismen, som tager hånd om de svage - men de liberale, som tror på dem og vil hjælpe dem.

    Kære Venstre, stol på jer selv og jeres oprindelige liberale tanker. I skal ikke gemme jer bag 90 mandater, bag meningsmålinger og bag enkeltsager. I skal vise jer som det stærke parti, I har været. Vis, at I er folkets parti, som siger sandheden, ikke lyver og ikke sviner modstanderne for at komme i rampelyset.

    Nej til dansk Folkeparti

    Vis, at I tør stå ved at være liberale. Vis, at Dansk Folkeparti ikke har noget med en borgerlig fløj at gøre. I skal tør satse på jeres egen politik, egen visioner og liberale tanker. Vær ikke flove over, at være liberale - tag skridtet. Vis os, at I tør tage de nødvendige beslutninger.

    I må og kan ikke tabe dette valg. Vis at dette valg skal afgøres på politik og ikke på undskyldninger, udenomssnak og fejltrin.

    Kom tilbage til jeres rødder. Lad ikke jeres fejl give dem sejren.

    Vis os vælgere, at med jer ved styret, kan vi stole på en lys fremtid.

    Vis os liberale mennesker, at vi ikke har noget at være flove over - og gør os stolte. Men langsomt er smilet visnet, og jeg sidder tilbage med en tom følelse - hvor er Danmarks liberale parti?.

    Af Emma Arfelt, formand, Politik- og Kampagneudvalget, VU Aalborg

  • Læserbrev: Radikal slingrekurs - Hvad vil du, Margrethe?

    Nedenstående læserbrev er bragt i Nordjyske onsdag d. 24. august 2011:

    Man bliver forvirret, hver gang Margrethe Vestager åbner munden. Hvordan kan hun støtte en rød regering, når hun samtidig slår fast, at skatterne ikke må stige. En S-SF-R-regering må blive en underlig sammensætning, når netop skattestigninger og nye afgifter er en så fundamental del af den socialdemokratiske tankegang. Hele fundamentet i Fair Løsning er flere afgifter, misundelsesskatter og bompenge. Dette kan blive svært at gennemføre, hvis Margrete Vestager holder ord. Vestager har torsdag d. 18. august udtalt til TV2, at ”hvis vi skal stimulere væksten nu, så skal vi ikke hæmme væksten til næste år ved at begynde at hæve en masse skatter”, hvilket er i stærk modstrid med selve fundamentet for et rødere Danmark og en rød regering. Jeg vil nødig være den socialdemokratiske pressechef, der skal finde en ’Fair Løsning’ på disse modsætninger.

    Af Chris Bahnsen, Næstformand, VU Aalborg

  • Læserbrev: Forbud for forbudets skyld?

    Man kan sige at det er klart at man som VU’er ønsker en blå regering, men hvis alternativet havde været nogenlunde, så havde frygten for alternativet været minimal - men i dette tilfælde er jeg direkte skræmt. Jeg ønsker ikke på nogen tænkelig måde alternativet til en VK regering: En S-SF regering, grundet deres uansvarlige økonomiske politik, deres løse krav til arbejdsløse og mest af alt, deres mange forbud.

    Jeg mener, at folk skal have frihed til selv at bestemme over deres eget liv og jeg tror ikke, når alt kommer til alt, at befolkningen ønsker at blive begrænset af regler, for jeg bliver da personlig skræmt over alle de forbud; kan det virkelig passe, at unge ikke skal have lov til at gå i solarier? Kan det virkelig passe, at folk ikke skal have lov til at ryge vandpibe? Og kan det passe, at der ikke længere skal må reklameres for usunde varer? – Jeg mener i hvert fald det er langt ude når firmaer forbydes at reklamere for deres varer, bare fordi de er usunde, det er vanvittigt at staten skal bestemme om folk må hygge sig med at ryge vandpibe, det er sindssygt at unge skal forbydes at gå i solarier – det er da op til folk selv, hvorvidt de for eksempel vil gå i solarium.

    Selvfølgelig er der også under en blå regering lavet mange regler, men de regler, der under en blå regering er blevet indført, handler om at sikre at folk kommer i arbejde og at folk ikke går arbejdsdygtige og samtidig får penge af systemet. De regler vi vil komme til at være udsat for under en rød regering er regler, som begrænser folks frihed og det er da ikke sådan et samfund vi skal sigte imod, hvor folks frihed er begrænset af forbud.

    Af Rasmus Bech, Formand, Aktivitetsudvalget, VU Aalborg

  • Læserbrev: Vi vælger rigtigt

    Følgende læserbrev er bragt i Nordjyske Stiftstidende fredag d. 27. maj. VALG: Som borger i dette land er jeg meget fortrøstningsfuld lige for tiden. Trods svære odds opnåede VK-regeringen sammen med DF og R enighed om en Tilbagetrækningsreform, der skal redde Danmarks økonomiske fremtid. Ligeledes forhandles der i skrivende stund om SU'ens form i fremtiden. Med disse skridt tager politikerne ansvar ved sikre et retfærdigt og fornuftigt, men også mere økonomisk afbalanceret, velfærdsniveau. Regeringen tager udfordringerne seriøst, og reagerer på både godt og ondt. Jeg ville da elske at få SU i et fjumreår inden arbejdslivet begynder, for så at stoppe det flere år før tid ved at gå på efterløn. Begge dele kunne min hårdt arbejdende nabo så få lov til igennem statskassen at betale. Desværre er der ikke plads i budgettet til hverken fjumreår eller den efterlønsordning, som vi har i dag, og det tager man i VK-regeringen altså hånd om: Efterlønnen bliver nedskåret i en grad, som på sigt vil indbringe statskassen i omegnen af 18 mia. kroner, mens SU'en barberes ned til maksimalt at blive udbetalt i fem år. Sagen er jo den, at vi dybest set står over for et valg, som vi nok er mange, der kender fra vores eget liv: Kontoen tømmes lidt for hurtigt i de første dage af måneden, og man ved godt, at den vil nærme sig nul alt for hurtigt, hvis man fortsætter det store forbrug. Skal man så låne flere penge i banken til tårnhøje renter, acceptere det umiddelbare underskud, alt imens man håber på at vinde i Lotto? Det mener Helle og Villy. Men bør man egentligt ikke bare sætte forbruget ned, så udgifterne ikke overstiger indtægterne? Jeg vælger det sidste, ligesom jeg er glad for, at landets regering gør det samme. Heldigvis er danskerne ved at indse, at Lars Løkkes tilpasning af velfærdsstaten er nødvendig, og i stedet for at gå som katten om den varme grød, er min holdning klar: Udskriv valg på tirsdag, Lars, og lad danskerne tage valget. Jeg tror og håber på, at vi er i stand til at vælge det rigtige for Danmark.
  • Læserbrev: Fair forvirring

    Den store dag er oprunden! Nu har vi de længe ventede svar. S og SF har fremlagt deres røde 2020-plan, så enhver tvivl om oppositionens planer for Danmarks økonomiske fremtid er fjernet. Eller er de…? Planen kommer desværre ikke med mere konkrete svar end dem, vi efterhånden længe har måttet høre på. Højere skatter for alle danskere, som S og SF ganske vist forsøger at skjule ved at lade beskatningen ske gennem bankerne, som derefter kan lade regningen gå videre til sine kunder gennem øgede gebyrer og højere renter. Derudover har vi den samme gamle 12-minutters sang. Til trods for at planen er blevet skudt ned et utal af gange af fagbevægelsen og dens medlemmer, så er det stadig oppositionens svar på, hvordan vi fremtidssikrer dansk økonomi. Hertil kommer en række løse formuleringer, som kunne give indtryk af, at de er opfundet til lejligheden: ”yderligere arbejdsmarkedstiltag”, som skal bidrage med mere end 7 mia. kroner, er således et godt eksempel herpå. Vi er mange, der i spænding havde set frem til at få præsenteret et seriøst og konkret bud på oppositionens økonomiske retning, men desværre må vi alle sidde skuffede tilbage med en ualmindelig utryg fornemmelse i maven, for hvis S og SF får et flertal efter det kommende valg, så skal disse elementer realiseres, og så kommer det for alvor som våd klud i ansigtet på os alle, når virkeligheden rammer S og SF. Den store dag blev således ikke så stor alligevel. De længe ventede svar udeblev og tvivlen om oppositionens planer for Danmarks økonomiske fremtid står stærkere end nogensinde før. Af: René Lund Hansen, fmd. Venstres Ungdom i Aalborg, Jernbanegade 12b, Aalborg
  • Læserbrev: Er der noget om snakken?

    Vi er mange, der siden april 2005, hvor Helle Thorning blev præsenteret som Socialdemokraternes bud på vores næste statsminister, har tvivlet på hendes potentiale og evner i rollen som landets leder. Kritikken har haglet ned over "Gucci-Helle" igennem tiden: Uerfaren, visionsløs, designpolitiker og magtsyg, men alligevel har hendes eget bagland igennem årene ihærdigt forsøgt at støtte samlet op omkring hende som det røde alternativ til VK-regeringen. Indtil nu. Den respekterede og anerkendte venstrefløjssociolog Henrik Dahl, som tidligere var gift med Folketingspolitikeren Christine Antorini (S) skrev i Information (11.5.) om Thorning at hun "ikke kan skrive eller improvisere, og hun ejer ikke nærvær eller nogen større politiske visioner". Man er efterhånden begyndt at reflektere over, hvad der egentligt vil ske, hvis vi stemmer Helle ind på landets mest magtfulde post - og udsigterne er lidet opmuntrende. Alligevel har det i det seneste års tid virket, som om medierne nærmest klargør og forbereder Helle Thornings velkomst i statsministerstolen, men min egen mavefornemmelse om Thorning, som selv Henrik Dahl altså bekræfter, er ikke videre positiv. Jeg frygter, at mine medborgere lader sig forføre af Thorning og Villys klagesang over regeringen, og jeg håber inderligt at spørgsmålet om hvor S og SF's plan er henne snart rejser sig i den offentlige debat. For hvad vil de? Ingen ved det, og jeg tror faktisk Henrik Dahl har fat i den lange ende, når han beskriver "den svageste formand Socialdemokraterne nogensinde har haft"! Af: Søren Kjellerup
  • Læserbrev: En demokratisk sejr for Venstres Ungdom!

    Igennem mange år har Venstres Ungdom råbt op og klaget over de rigide regler for ophængning af valgplakater, som i mange nordjyske kommuner har ført til direkte forbud mod ophængning af valgplakater. Især har Aalborg Kommune med borgmesteren i spidsen taget stor afstand fra valgplakater og trods indstilling fra Venstres byrådsgruppe om at ændre reglerne, så har et flertal ikke ønsket at lytte til indstillingen. Nu er der imidlertid kommet en hjælpende hånd fra Folketinget, som næsten enstemmigt har besluttet, at der skal være lige muligheder for alle. Det betyder konkret, at det nu er lovligt at ophænge valgplakater på offentlige veje. Det betragter jeg som en stor sejr for vores gamle demokrati, da det dermed giver en mere lige mulighed for nye og især unge kandidater at få slået deres navn fast, hvis man ellers er villig til noget benarbejde. I Venstres Ungdom demonstrerede vi voldsomt mod Aalborg Kommunes plakatregler i forbindelse med kommunevalget i 2009. Derfor betragter jeg også de ændrede plakatregler som en stor sejr for Venstres Ungdom. Enhedslistens Per Clausen valgte sågar at bruge Venstres Ungdom i Aalborg i sin ordførertale, da han støttede lovændringen på Folketingets talerstol. Nu glæder jeg mig til det kommende Folketingsvalg, hvor vi endelige kan få lov at hylde demokratiet, da folkeafstemninger for mig er en stor fest, som valgplakater er en naturlig del af. Af: René Lund Hansen, fmd. Venstres Ungdom i Aalborg. Jernbanegade 12b, Aalborg.
  • Læserbrev: Klar skillelinje

    Folketingsvalget står for døren og når vi skal til stemmeurnerne, vil det stå klart for en, hvor man skal sætte sit kryds. Vil man gældsætte landet yderligere? eller vil man en borgerlig-liberal regering som tager ansvar for den danske økonomi med 2020 planen? Jeg ved  iværtfald, hvor mit kryds skal sættes. Regeringen har nu tydeligt vist, at de er klar på reformer der vil fremme den danske vækst, hvilken blandt andet vil skabe flere jobs. Hvad vil rød blok? de vil gældsætte os så brutalt, at det kommer til at gå ud over vores børn og børnebørn. De vil aldrig komme til at kunne opleve samme velfærdsniveau, som vi har nu, da man ikke kan forgælde sig til mere velfærd. Det er som at tisse i bukserne på en kold vinterdag, man holder kun varmen i et kort stykke tid.
  • Læserbrev: Røde ører

    Fagforeninger som 3F og LO har efterhånden brugt flere millioner kroner på, at føre anti regeringskampagner. Nu begynder deres egneinteresser at se dagens lys. Et af dem er, at alle deres medlemmer skal have fuldt fradrag på medlemskontingent. Her kan man forestille sig, at fagforeningerne uden snert af dårlig samvittighed hæver kontingenterne for dermed at skaffe ekstra likvider til S-SF´s pengekasse. Derfor er sammenhængen mellem at skaffe 15 milliarder i en trepartsforhandling med en rød regering yderst uholdbar. Det kan godt være, at de vil være med til at skaffe 15 milliarder via øget arbejdstid, men de besparelser må blive ædt op af de økonomiske krav som LO og 3F måtte have. Derfor er det en kæmpe sats for holdbarheden i dansk økonomi, at en rød regering står til at overtage ministertaburetterne. Hvad kan 3F og LO reelt set levere? Det vil i højere grad være langt mere ønskværdigt, at erhvervslederne kom på banen med forslag der kan gavne den danske økonomi i helhed og ikke lader sig forfalde til egne interesser. Det er som at satse alle sine penge på lottosedler, hvor sandsynligheden for at man vinder hovedpræmien er yderst minimal. Hvem er det der leverer arbejdspladser i Danmark? Svaret er enkelt, det er virksomhederne - ikke fagforeningerne. Det skal ikke udelukkes, at man skal lytte til fagforeningerne, men de repræsenterer hverken den samlede danske arbejdsstyrke eller virksomhederne. Derfor er mit appel, at vi i højere grad ser danske virksomhedsledere der tør stille krav og løsningsforslag der kan gavne landets økonomi. Det er dem der skal være vækstlokomotivet i Danmark - ikke fagforeningerne. Uden virksomhederne og arbejdspladser vil fagforeningens eksistensberettigelse være lig nul. De er derfor afhængige af dem.
  • Læserbrev: Fagforeninger i FT?

    Hvorfor stiller fagforeningerne ikke op til folketingsvalget? I stedet for at Harald Børsting og slæng leger marionetfører, burde de i stedet stille op som parti til næste folketingsvalg? Det må ligeledes være en kende lettere. Ingen ved hvad S-SF vil, hvis de vinder regeringsvalget. De skifter alligevel holdninger som vinden den skifter retning. Det gør de, fordi deres partitop, ikke Villy Søvndal eller Helle Thorning-Schmidt, er i toppen, men reelt set er det fagforeningsbosserne. Når man ser de millionbeløb fagforeningerne for tiden bruger på at føre valgkamp for S-SF, må det umiskendeligt være Harald Børsting og slæng der sætter dagsordenen. Det er set før, at folkevalgte politikere fra S-SF bare er marionetdukker – tomme skaller. Vi behøver bare at gå tilbage til valget i 2009, hvor Anker Boye tillod, at hans principprogram blev skrevet af LO mod, at de tilførte midler til hans valgkamp. Socialdemokraternes valgkreds i Brønderslev har en forholdsvis ung kandidat, ikke at jeg har noget mod unge kandidater, da folketinget gerne skal repræsentere hele spektret i det danske samfund. Men man kan alligevel ikke undre sig over, om denne unge kandidat Ane Halsboe-Larsen der er konsulent for LO reelt set ikke er placeret af fagforeningen frem for Socialdemokratiet.
  • Læserbrev: Vanvittigt udspil fra S+SF

    Endnu en gang har S og SF’s ligestillingsordførere slået til et slag for at tvinge børsnoterede virksomheder til have minimum 40 % kvinder i bestyrelserne. Det er da en mærkværdig indblanding i driften af private virksomheder, der bør virkelig være grænser for hvad politikere skal bestemme! Det vil desuden undre mig hvis kvinderne der er blevet placeret i en bestyrelse vil befinde godt i bestyrelsen, da man ved at andre i bestyrelsen er blevet udvalgt på baggrund af ens kompetencer, men for 40 % af kvindernes vedkommende vil det blot være ens køn der afgør det. Jeg synes derfor det er et vanvittigt udspil der udstiller kvinder som mindre værd end resten af bestyrelsesmedlemmerne og samtidig blander udspillet sig unødvendigt i virksomheders drift!
  • Læserbrev: Det forkælede nordfolk

    Jeg er et privilligeret ungt menneske. Jeg lever i et land, hvor der er ytringsfrihed, en privat ejendomsret, og hvor jeg kan komme gratis på sygehuset, hvis jeg en dag bliver syg. Jeg lever i et velfærdsland, men som én af de efterhånden få, så har jeg indset at dette ikke er en selvfølge. Vi bliver nødt til at gøre noget snart, hvis vi skal bevare vores velfærd – og her er en efterlønsreform en af løsningerne. Argumenter som ”Hvad med den nedslidte tømrer?” flyver gennnem luften. Der bliver fundet den ene historie frem efter den anden, men som de undersøges viser det sig ofte, at der nok ikke var så meget om snakken alligevel. Jeg har forældre og bedsteforældre, som er vokset op i et anderledes Danmark, men som fortæller mig, at de aldrig har manglet noget trods pengene ikke var til en stor legetøjsbil til jul eller til en udenlandsk ferie hver sommer, som er noget af den luksus, som vi dansker efterhånden gøre krav på.  Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi danskere ikke har det med at glemme, hvor godt vi har det i dagens Danmark – og hvor godt vi havde det til trods for at vi måtte leve uden efterløn? At denne luksus blev indført, fordi vi dengang havde det omvendte problem af, hvad vi har i dag. Vi bør heller ikke glemme, at efterlønnen blev indført af en socialdemokratisk statsminister, som dengang indførte en kortsigtet løsning på dette problem – nøjagtigt som S/SF ønsker at gøre med den danske økonomi i dag. I fremtiden vil vi bare løbe ind i et nyt økonomisk problem, hvis dette lykkes. Vi har en krævementalitet på størrelse med Eiffeltårnet – og hvis det ikke er højt nok, så kræver vi endnu mere. Vi kræver mere og mere – men hvorfor kræver vi så ikke mere af hinanden? Vi kræver af vores stat og tager helt forgivet alle de ting som dagens Danmark har. Vi tager ikke længere ansvar, men beder pænt staten om at hjælpe os igennem livets op- og nedture – og så skal den også lige hjælpe os med at fortælle, hvor mange genstande der skal maksimalt må ryge gennem kroppen. Vi bør ikke glemme, at velfærd er at hjælpe de svageste i samfundet. Ikke at hjælpe dem, som faktisk godt kan, men hellere vil slappe af, stå på ski eller spille golf. Vi er nogle forkælede mennesker! Vi bør også åbne vores horisonter en smule og kigge ud på vores nabolande og andre lande. Jo vidst, har de måske andre samfundsnormer end os heldige danskere, men vi bør stadig tænke over, at der er mange andre i verden, som lever uden efterløn, uden et gratis sundhedsvæsen, uden gratis uddannelse og uden økonomiske bidrag til næsten enhver situation, som man kan havne i som dansker i dag. Hvorfor er det så, at vi forkælede danskere mener, at vi ikke kan leve uden efterløn? I 2015 vil over 2 millioner dansker ifølge Cepos være på overførselsindkomst. Dermed tegner der sig et klart bilede af, at færre privat ansatte skal finansiere flere personer på overførselsindkomst og offentligt ansatte. Det sætter både den økonomiske vækst og de offentlige finanser under pres. Derfor må vi indse, at vi ikke længere har råd til så mange goder under en krisetid, og så må vi også indse, at der er nogle som har kunnet leve uden disse i mange år og stadig gør. Så kan vi også, Danmark! Derfor skal vi have en regering, som tør tage det ansvar. En regering, som kan gøre op med krævementaliteten. En regering som er modige og har motivition overfor morgendagens udfordringer. En regering, som giver ansvaret tilbage til borgerne og giver os frihed under vingerne. Med andre ord har vi brug for en liberal regering, som tør tage udfordringerne op og er klar til at gennemføre de nødvendige reformer.
  • Læserbrev: Villy og Helle, tag jer sammen!

    Efter at Statsministeren i sin nytårstale virkelig fik sat efterlønnen på dagsordenen, er jeg virkelig blevet skuffet over Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidts udmeldinger efterfølgende. Endelig kommer det opgør med efterlønnen, som alle eksperter og økonomer har anbefalet i mange år.

    Og så står rød blok tilbage og siger ”Nej tak”. Hvordan kan partier der gerne vil regere landet være så økonomisk uansvarlige? Rød blok tænker jo mere på sine egne vælgergrupper end landets økonomi, nu håber jeg bare at alle vælgere tænker mere på dansk økonomi end deres egen lille husholdningsøkonomi.

    Som nuværende studerende og borger i Danmark mange år fremover er jeg i hvert fald virkelig bekymret for Danmarks fremtid, hvis rød blok skulle få flertal efter næste valg!

  • Læserbrev: Skide godt, Lars!

    Hvor var det dejligt at høre i statsministerens nytårstale at der nu endelig kommer et opgør med efterlønnen. En ordning hvor sunde og raske danskere har kunnet gå på tidligere pension, selvom der var brug for deres arbejdskraft i fremtiden. Som ung studerende har jeg i flere år været bekymret for dansk økonomi og særlig dansk økonomis fremtid.

    Mange eksperter og økonomer har peget på at der skulle gøres noget drastisk for sikre dansk økonomi i fremtiden, nu kommer der endeligt et stort skridt i den retning! Der er der fremlagt en plan, som jeg synes er skide god! Tak for det, Lars Løkke!

  • Læserbrev: “Skævt” – Ja dobbeltmoralske, det er i 3F!

    Jeg bliver sjældent forarget på andres vegne, men da jeg søndag morgen så Politikens forside blev jeg det. Jeg er ikke selv medlem af 3F da jeg studerer, men ved at man som medlem kan indsende en blanket og fravælge at støtte politiske partier over kontingentet. Dette gælder dog ikke 3F's egne annoncer og fagforeningen kan på den måde føre valgkamp for kontingentpengene lige så tosset de vil - og det gør de. En stor rubrik på forsiden søndag og tre helsides annoncer kun med tre ord påskrevet "Farvel til 2010" - udelukkende for at føre valgkamp for oppositionen. Jeg har intet imod at virksomheder kan støtte politiske mål, men når der bliver brugt millionvis af midler, som mange medlemmer udtrykkeligt og med stort besvær har frabedt sig kommer i den kasse, bliver jeg virkelig forarget. Er det ikke "Skævt", ligesom 3F's kampagne hedder?
  • Læserbrev: Modigt!

    Lars Løkke Rasmussen skal have stor ros for, at han i sin nytårstale ligger op til en større reform af efterlønnen. Endelig ser vi god og sund liberal politik fra Venstre. Hans tale var ligeledes af yderst formidabel format. Der skal spares, hvor der spares kan, da der er underskud på statsfinanserne. Jeg er sikker på, at Lars vil være den bedste statsminister til at få os ud af den økonomiske krise – selv efter et folketingsvalg.

     

    Man kan dog ikke komme med ros uden lidt ris. Som det er blevet påpeget flere gange, så kan den danske økonomi ikke reddes uden også at skabe merværdi, og den skabes via vækst. Jeg havde håbet, at Lars Løkke Rasmussen ville i hans nytårstale ville lægge op til nogle reformer der vil gavne det private erhvervsliv. Det så vi desværre ikke noget af - dog er jeg med fattet mod fast forsikret på, at hver ting har sin tid, og at vi derfor i den nærmeste fremtid se nogle vækstfremmede udspil.

  • Læserbrev: Mulig EU-sag

    Den omstridte fedtafgift, som regeringen vil indføre, har medført meget skarp kritik fra det danske erhvervsliv samt forbrugerne. EU's domstol vil muligvis gå ind i sagen og forhindre, at denne afgift bliver en realitet. Ifølge Peter Vesterdorf, konsulent med speciale i EU-ret og en af Danmarks førende EU-eksperter, er det i strid med EUlov, at man vil anvende toldlignende afgifter. Det er ganske vist ikke told, men afgiften vil få samme virkning som told. Belægget for, at EU-domstolen vil gå ind i sagen er, at den er i strid med flere EUlovgivninger, da den anses for at være en toldlignende afgift og dermed kan være konkurrenceforvridende. Flemming Lind Johansen fra Ernst & Young påpeger, at der er flere aspekter af fedtafgiften, der gør den i strid med EU-lovgivningen. Det skyldes blandt andet, at udformningen af selve lovgivningen kan være i strid med statsstøtteregler og blandt andet koste arbejdspladser. Ud over dette kan slagterier slippe billigere end opskæringscentraler, der blot skærer kødet op. Dermed kan afgiften tolkes som en indirekte støtte til slagterierne. Det er her, at det kan koste arbejdspladser for opskæringscentralerne. Det kan derfor blive langt mere rentabelt for disse centraler at flytte syd for grænsen. Ifølge Flemming Lind Johansen er det på ingen måde et særligt gennemtænkt forslag, og han har ligeledes svært ved at se, hvordan en lovgivning om fedtafgiften kan udformes således, at den ikke vil være i strid med EU-retten. Det er ligeledes kritisabelt, at skatteminister Troels Lund Poulsen (V) ikke har offentliggjort høringssvarene, da loven blev sendt til høring i oktober. Høringsfristen udløb 2. november. Dette kan skyldes, at der er op til flere faldgruber i denne lov, som kan miskreditere regeringen og give gode kort på hånden til oppositionen, selvom det ikke er nogen hemmelighed, at en venstrefløjsregering vil gå langt hårdere til værks med henblik på at adfærdsregulere befolkningens sundhed via afgifter, skatter og forbud. Man kan sige meget om EU, men i dette tilfælde må man tilskynde EU's bidrag til liberalisering ved at modarbejde den danske regerings forskruede forsøg på at finde nye indtægtsmuligheder via afgifter. Et af regeringens argumenter er, at den er med til at adfærdsregulere befolkningen over mod sundere fødevarer.
  • Læserbrev: Faglighed eller religion? Faglighed!

    Det er en uheldig drejning, debatten om religiøse symboler i det offentlige har taget. At man som patient kan nægte at lade sig behandle af en ansat på et sygehus på baggrund af, at den pågældende person bærer et religiøst symbol er yderst kritisabelt. Det må i alle tilfælde være faglighed frem for religionen der skal være bestemmende. Hvordan kan vi i Danmark bryste os med at være et åbent, frit og tolerant samfund, når man kan vælge folk fra pga. religiøse symboler? Skal vi have en succesfuld integration, så nytter det ikke, at man selv i offentlige institutioner tillader sådanne holdninger. Ikke nok med at det krænker den pågældende person, men det koster også samfundet ressourcer, at man er nød til at have et personale af en given størrelse til, at patienten kan træffe et valg efter, hvem han/hende ønskes behandlet af. Som liberal vil jeg mene, at man selv skal have lov til at vælge hvordan man vil leve uanset om man er jøde, katolikker, protestant eller muslim. At man bærer en kalot, tørklæde eller et kors om halsen er for mit vedkommende yderst irrelevant. Det er ikke symboler som går ud over deres faglighed. Man har brug for alt tilgængelig faglighed og kompetence. Hvis jeg havde en trosretning, hvor tradition tro forskeskriver, at man bærer et religiøst symbol, vil jeg føle mig yderst krænket, hvis jeg bliver fravalgt på baggrund af min religion. Jeg vil føle mig dybt krænket. Jeg går ud fra, at de folk som uddanner sig til læge eller sygeplejerske har et ønske med deres valg af uddannelse, det er at hjælpe folk med at komme sig oven på et sygedomsforløb fordi det giver dem mening med livet. Man har brugt argumentet om frit sygehusvalg til at forsvare belægget for, at man som patient skal have lov til at kunne vælge hvem man vil behandles af. Jeg troede, at man indførte det frie sygehusvalg for at forkorte ventetiden og imødekomme borgernes ønske om at benytte sig at det hospital med størst faglighed for givne behandlinger og ikke fordi, at man ønsker at være et sted, hvor hele personalet er født i Danmark - og er kristne. At denne debat verserer i medierne skyldes DF undrer mig ikke. Partiet har siden den blev oprettet været medvirkende til at skabe en distancering mellem etniske danskerne og nydanskere. Dansk Folkepartis Sundhedsordfører, Liselott Blixt, forsvarede i Go Morgen Danmark(d. 23.11) retten til at fravælge sygeplejerske/læge fra på baggrund af, hvis der bliver båret religiøst symbol, selvom fokus var på tørklædet, virkede det for mig helt utåleligt, at hun forsvarede denne praksis. Ud over dette, henviste hun til det frie sygehusvalg som for hende var et brugbart forsvarsargument. Ikke nok med, at DF har sat alt for kraftige fodaftryk på den integrationspolitiske dagsorden, de har ligeledes skabt en kraftigt voksende negativ over for indvandrere. Dette føler jeg er dybt uacceptabelt. På et punkt er det godt, at vi nu har denne debat. Jeg håber, at den kan være medvirkende til, at der bliver skabt en bredere tolerance for de offentlig ansattes forskellige religiøse og kulturelle baggrund. Vi vil være et fattigere samfund uden dem, da de er med til at øgre vores samfund rigere og stærkere.
  • Læserbrev: Forsink din uddannelse og få 64.608 kr af staten!

    20. november 2010 Aalborg Universitet elsker at prale med landets laveste studietid, men hvorvidt det reelle tal er noget at prale af er så en helt anden sag. I 2009 var den gennemsnitlige forsinkelse 0,3 år(AAUs Nyhedsarkiv), hvilket svarer til at næsten hver 3. studerende bliver et helt år forsinket. Jeg kan som studerende på AAU ikke se det retfærdige i at nogle studerende slider for at færdiggøre deres uddannelse på normeret tid, mens dem der vælger at bruge længere tid på uddannelse for en kontant bonus på op til 64608kr for at tage et 6. studieår. Vi har i Danmark alle muligheden for at tage den uddannelse vi drømmer om og så får vi den endda fuldstændig gratis med kostpenge oveni. Derfor finder jeg det fuldstændig forrykt at vi i så lang tid har haft et system der belønner sløseri, men glæder mig samtidig over at regeringen endelig har taget fat hvor det er nødvendigt. Desuden er jeg som studerende glad for at jeg endelig selv kan få lov til at bestemme hvor meget jeg må arbejde. Jeg tror simpelthen ikke på at mine medstuderende og jeg selv er for dumme til selv at vurdere, hvor meget vi kan arbejde og stadig passe vores studie. Af: Anders Braüner Nielsen, Algade 35B, 2., 9000 Aalborg, Studerende på AAU
  • Læserbrev: Regeringen giver større frihed til studerende

    Med fredagens nye SU-udspil viser regeringen, at de har tillid til os studerende. Vi får nu i langt højere grad selv lov til at afgøre, hvor meget arbejde, vi kan passe ved siden af studierne. Det sker ved at regeringen hæver loftet for hvor meget, der må tjenes før SU’en bliver kaldt tilbage. Helt konkret hæves loftet med 2.500,- om måneden. Studiejobs kan være et glimrende supplement til studierne, da den erhvervserfaring, der opbygges på denne måde ikke kan opnås på de respektive uddannelsesinstitutioner. Det er derfor rart at se, at regeringen nu giver øgede muligheder for at opnå kompetencer denne vej igennem. Et andet godt initiativ i SU-udspillet er tilbuddet om en bonus til de studerende, der kommer hurtigt igennem sin uddannelse. I dag er der mange studerende, der føler, at de kunne afvikle studierne over kortere tid end den normerede, men der mangler incitamenter til det. Det bliver der lavet om på nu, hvor der bliver foreslået en kontant bonus til de studerende, der for eksempel kan skære et halvt år af deres uddannelse. Der er altså alt i alt lagt op til en rigtig fornuftig aftale, som giver den enkelte studerende mere frihed til at vælge selv og som samtidig belønner dem, som ønsker at gøre en ekstra indsats. Det er god liberal politik! Af: René Lund Hansen, studerende, Jernbanegade 12b, Aalborg
  • Læserbrev: VU vinder kampen om de unge

    Den 6/11 kunne man her i Nordjyske læse en artikel, som argumenterede for, at Venstres Ungdom (VU) taber kampen om de unge. Det er korrekt, at VU på landsplan har et lavere medlemstal i dag end i midten af 1990’erne, men det samme kan siges om for eksempel Konservativ Ungdom. Dette kombineret med, at Liberal Alliances Ungdom nu har rundet 350 medlemmer, skulle således være et udtryk for en tabt kamp for VU om de borgerlige unge – det er altså ikke nogen særlig videnskabelig argumentation. I stedet vil jeg komme med et eksempel på, at VU vinder kampe – lokalt. I Aalborg havde VU i starten af 2006 under 20 betalende medlemmer, mens vi ved udgangen af 2010 ligger stabilt med et medlemstal over 100. Der er således også solstrålehistorier i Venstres Ungdom, selvom Nordjyske åbenbart har fået en interesse i at påvise det modsatte. Foreningen i Aalborg har opnået et enormt højt aktivitetsniveau, som betyder, at der hver eneste uge er et nyt tilbud til foreningens medlemmer. Det hele kulminerede desuden i efteråret 2009, da det lykkedes at få valgt VU Aalborgs tidligere formand Mads Duedahl i Aalborg byråd. Derfor er konklusionen ganske klar i Aalborg: VU vinder kampen om de unge. Af: René Lund Hansen, Formand Venstres Ungdom i Aalborg, Jernbanegade 12b, Aalborg, www.vuaalborg.dk

Mangel på ansvar blandt unge

9. oktober 2010
Ifølge den nye sammenslutning af foreninger med socialistiske tendenser, Unge ta’r ansvar, har landets mange uddannelsesinstitutioner gennem de seneste år stået ansigt til ansigt overfor massive nedskæringer. Det er rent ud sagt noget pladder. I 2011 bruger vi 19 milliarder kroner mere på uddannelse og forskning end vi gjorde i 2001, da Venstre og Konservative overtog magten fra Socialdemokraterne, og 900 millioner mere i 2011 end vi gjorde i 2010. Der er derfor ikke ret meget ansvar i, at gå ud og kræve flere penge, når vi målt på BNP allerede er det land blandt OECD-landene, som bruger den største andel af landets BNP på uddannelsesområdet. Unge ta’r ansvar er derfor dybt uansvarlige, når de går ud og kræver flere penge under en i forvejen presset økonomisk tilstand.

Af: Daniel Borup Jakobsen, bestyrelsesmedlem og kampagneansvarlig VU Aalborg, John F. Kennedys Plads 2. 2. 3, Aalborg

Tag ansvar

8. oktober 2010
I forbindelse med åbningstalen i folketinget varslede statsministeren, at de såkaldte cafepenge til studerende på ungdomsuddannelser afskaffes – for i stedet at bruge dem på at forbedre folkeskolen og hjælpe de svageste studerende. Dette blev ikke vel modtaget af de studerendes organisationer, der talte om massive SU-nedskæringer og uddannelser, der ikke blev gennemført som følge af SU-ændringerne.

Jeg er derimod glad for, at man i regeringen har prioriteret at bruge pengene på en heldagsskole i stedet for lommepenge og studiefester til de unge gymnasiaster. En stor del af min egen folkeskoletid var netop sammensat som en helhedsskole med 6 timers undervisning hver dag, hvilket bestemt kan anbefales. Dette giver en kontinuitet i undervisningen og ekstra ressourcer, som kan tilføres de mindste klasser.

Det er selvfølgelig ærgerligt at miste sine lommepenge, men det må være på tide, at de studerende tager det ansvar for det danske uddannelsessystem, som titlen på tirsdagens demonstration ”unge tar ansvar” indikerede. Dette ansvar inkluderer også en økonomisk ansvarlighed, som er specielt vigtig i disse krisetider.

Af: Chris Bahnsen, Brandevej 8C, 1,5, 9220 Aalborg Øst

Slut med den evindelige krævementalitet

7. oktober 2010
Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog i sin åbningstale i tirsdags fat på et længe ventet opgør med de såkaldte café-penge. Unge hjemmeboende på en ungdomsuddannelse skal selvfølgelig ikke gå på offentlig forsørgelse, som andre grupper i vores samfund må lide under. Når riget fattes penge, må alle holde for, og det gælder også vi unge. Der er ganske vist tale om en meget højrøstet befolkningsgruppe, men det ændrer altså ikke ved, at det er et meget fornuftigt træk fra regeringens side. Når midlerne samtidig kanaliseres direkte over i investeringer på folkeskoleområdet, så kan jeg ikke følge den klagesang, som mange unge bryder ud i.
Jeg ser opgøret med café-pengene som starten på et brud med krævementaliteten, som alt for længe har huseret i dette land – især blandt unge, som åbenbart er blevet så forkælede, at de mener, det er deres ret at modtage offentlig støtte for at tage en uddannelse – når de vel at mærke bor hjemme.

Herfra skal lyde en tak til Lars Løkke og regeringen for at vise det nødvendige mod til at træffe en upopulær, men nødvendig beslutning.

Af: René Lund Hansen, Jernbanegade 12b, Aalborg

På skatteborgernes regning!

22. maj 2010
D. 18 marts valgte Aalborg Lufthavn at betale borgmester Henning G. Jensens 60 års fødselsdagsreception til den ”nette” sum af 80.000 kr. At skatteborgerne på den måde skal betale den ”store dag” ser Henning G. dog ikke noget problem i. Hans kommentar er blot, at skatteborgerne ikke betaler en krone til dette, da man ifølge borgmesteren fik lufthavnen af staten, hvorfor kommunen ikke har skudt en krone i foretagendet. Her må man bare konstatere, at al logik ophører. Kære Hennig G: bare fordi det i denne sag er staten, der har betalt for gildet, betyder det bestemt ikke, at skatteborgerne ikke har sine penge klemt i sagen. Jeg må skuffe borgmesteren og fortælle ham, at pengene ikke gror på træerne, og derfor må man vise respekt over for de hårdt arbejdende danskere, som hver dag slider for at betale deres skat. Disse penge skal bestemt ikke bruges på flødeskumslagkager og pindemadder, men i stedet investeres i fremtidens Aalborg, så vi ikke lægger en stor check ind i børneværelset. Derfor ville det bestemt klæde borgmesteren at betale skatteborgernes penge tilbage, og ligesom alle andre borgere betale for sin egen fødselsdag!

Af: Christian Philip Jørgensen, VU Aalborg

Lidt om pindemadder og mosgrønne badeværelser

22. maj 2010
Alt er åbenbart som det plejer i Aalborg. Borgmesteren er i vanlig stil interesseret i at promovere sig selv og dyrke sit eget ego i stedet for at lytte til borgernes behov. Imens skolerne forfalder, servicen forringes og gælden stiger, vælger Hr. Henning G. Jensen at flå skatteborgerne for 80.000 kr. til finansiering af sin egen 60 års fødselsdag. En borgmester bør have formatet til at vise en langt større ydmyghed over for borgernes skattekroner end at bruge dem på pindemadder og andet pladder. Som sagt er alt i Aalborg som det plejer, dog er det ikke længere mosgrønne badeværelser, men pindemadder der er på mode.

Af: René Lund Hansen
Formand, VU Aalborg

Manglende dømmekraft

22. maj 2010
Sagen om borgmester Henning G. Jensens offentligt betalte fødselsdagsfest udstiller endnu engang den totale mangel på dømmekraft, som kendetegner Aalborgs borgmester. At nordjyske kommuners skatteborgere skal betale 80.000 kr. for at Henning G. kan servere pindemadder til sin fødselsdag er jo komplet vanvittigt, og man burde da også mene, at en borgmester, som årligt modtager en løn på den gode side af en million, burde have ressourcerne til at betale for sin egen fødselsdag. Det er dog desværre ikke eneste gang, at borgmesteren viser denne mangel på god dømmekraft. Eksempelvis kan man henvise til hans salg af Østre Havn, som kunne have indbragt kommunens borgere mange flere kroner, end det der var tilfældet. Samme mangel på dømmekraft gjorde sig gældende, da han var med til at overtage et faldefærdigt tivoli, som hvert år koster kommunens borgere millioner af skattekroner, som ellers kunne have været brugt på ydelser rettet mod de ældre og socialt udsatte. Jeg mener, det er på tide, at borgmesteren i det mindste viser den smule dømmekraft, der skal til for at indse, at kommunen har brug for en ny borgmester, som vil vise et større ansvar og ydmyghed overfor borgernes hårdt tjente skattekroner.

Af: Daniel Borup Jakobsen, VU Aalborg

Er den fair?

21. maj 2010
Med S-SF’s udspil “Fair løsning” skal vi danskere nu arbejde ekstra for at vende krisen. Dette giver jo absolut ingen mening, da den ekstra time om ugen ifølge finansministeriet, vil koste Danskerne mere end 10 mia. om året, hvilket er penge som nødvendigvis må findes andet steds. Derfor er effekten af “fair løsning den”, at vi kommer til at arbejde vores kolleger arbejdsløse. I det hele taget kan man stille spørgsmålet: Er “fair løsning” virkelig så fair?

Af: Mike Grunnet, VU Aalborg

Dobbeltmoralen råder også i SF

19. maj 2010
Ledende toppolitikere i socialdemokratiet er den seneste tid blevet udsat for stor kritik i forbindelse med deres valg af skole for deres børn. Blandt andre er Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen blevet kaldt dobbeltmoralske for først at fordømme de forældre, der vælger folkeskolen fra for derefter at gøre nøjagtig det samme selv.

Det viser sig imidlertid, at også SF lader sig inspirere af denne noget hykleriske adfærd. SF var for nylig blandt de højst råbende kritikere, da det kom frem, at miljøminister Karen Ellemann havde været på et skattebetalt kursus i medietræning. Den 18/5 kan man i JP imidlertid læse, at SF’s sundhedsborgmester i København, Ninna Thomsen, har været igennem et tilsvarende medietræningskursus betalt af skatteborgerne. Denne behandling af skattekroner finder partikollega Astrid Krag (SF) dog ikke spor urimelig og forklarer sig med, at Ninna Thomsen jo blot er fritidspolitiker og dermed har større krav på skattefinansierede kurser.

Det er jo ganske patetisk, at man skal være vidne til den slags dobbeltmoral blandt først socialdemokraterne og nu SF. Min bøn skal derfor være, at man på venstrefløjen starter med at kigge indad inden man begynder at fordømme alle andre!

Af: René Lund Hansen
Formand, VU Aalborg

Hyklerisk rådmand

19. maj 2010
Den seneste uges tid har debatten været ophedet vedrørende ledende socialdemokraters fravalg af folkeskolen til fordel for privatskoler.
Det viser sig imidlertid, at det ikke blot er blandt socialdemokrater, at denne dobbeltmoral eksisterer. Aalborg Kommunes politisk ansvarlige på folkeskoleområdet, rådmand Anne-Dorte Krog (SF) har nemlig selv opgivet folkeskolen for i stedet at lade sine egne børn gå i den private Skipper Clement Skole.

Det har naturligvis den konsekvens, at man har ganske vanskeligt ved at tage det seriøst, når SF’ere landet over har utrolig travlt med at kritisere de forældre, der vælger at lade deres børn gå på privatskoler.

Lad mig endelig slå fast, at jeg mener, det må være et personligt valg, om man vil tage imod det gratis tilbud, der gives for skolegang eller om man vil betale for en privatskole. Jeg vil dog gerne frabede mig, at man fordømmer de forældre, der gør brug af det private tilbud, mens man på hjemmefronten gør præcis det samme. Spar os venligst for dobbeltmoralske og bedrevidende socialister!

Af: René Lund Hansen
Formand, VU Aalborg

S afliver Danmark

18. maj 2010
I sidste uge kunne man læse at socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, der siden 2001 ikke har lavet andet end at rakke ned på privatskolerne og tale folkeskolernes sag, selv har en datter på privatskole, for som hun udtalte: “min datter har brug for et mindre sted i starten”. Tanken om dette fik mig til at indse, at de kære socialdemokrater stadig mener, at moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Da dette kom frem i medierne, og Mette Frederiksen blev hængt ud i pressen, kunne man have forventet, at partiformand Helle Thorning-Schmidt var klar til at hjælpe sin sårede ordfører, men det skete ikke. Derimod lod de hende ligge som et såret dyr og lod hende tage skraldet på partiets vegne.

Dette gjorde mig en anelse bekymret – ikke fordi jeg på nogen måde har sympati for Mette Frederiksen – men mere fordi, hvis de kan finde på at gøre det mod en af deres egne, hvad kan de så ikke finde på med os andre, nu hvor de er kommet med deres halvhjertede 12-minutters løsning på den økonomiske krise.

Danmark er i en situation, hvor vi er det sårede dyr, og jeg er oprigtig talt bange for, at hvis Helle og Villy kommer til magten vælger de den lette løsning og “lader landet aflive”.

Af: Mike Grunnet, VU Aalborg

Villy vil ikke være konkret

12. maj 2010
Et samlet udspil fra S og SF har været endog meget længe undervejs. Vi er mange, der med spænding eller bekymring har set frem til, hvad vi kan forvente, hvis Helle og Villy får magt, som de har agt. Nu har vi så fået svaret – eller har vi?

Den nye plan kommer med en række løse forslag, bl.a. at vi skal øge arbejdsudbuddet, så de offentlige finanser forbedres med tocifret milliardbeløb om året! Hvordan dette præcis skal kunne opnås, vil Helle og Villy helst ikke give noget bud på, for som Villy siger: ”Det vigtigste er, at vi ikke anviser nogle konkrete løsninger”.

Jeg kan muligvis have misforstået et og andet, men var det ikke netop en konkret økonomisk plan, vi var blevet stillet i sigte af S og SF? Mon ikke forklaringen er, at Helle og Villy ganske enkelt ikke har den fjerneste idé om, hvad de skal stille op med deres egen økonomiske politik.

Af: René Lund Hansen
Formand, VU Aalborg

Jeg vil til udlandet, Villy og Helle

12. maj 2010
I Socialdemokraternes og Socialistisk folkepartis nye politiske udspil foreslår de, at nyuddannede skal tvinges til at blive i Danmark efter endt uddannelse. Som studerende er jeg meget imod dette forslag, da jeg gerne vil til udlandet, når jeg er færdig med min uddannelse, for at udvikle mig selv og lære hvordan virksomheder samarbejder på tværs af lande – og jeg tvivler på, at jeg er den eneste. Derfor er S og SF’s forslag total håbløst, hvis Danmark som land skal klare sig i en globaliseret verden i fremtiden!

Af: Joakim Bjerregaard Andersen
Venstres Ungdom, Aalborg

Helle og Villy ønsker ikke vækst

12. maj 2010
Med det fælles udspil til en økonomisk plan fra S og SF er der i sandhed grund til at hævde, at de to partier ganske enkelt ikke ønsker vækst og viden i vort land.

På tværs af politiske skel er der bred enighed om, at viden er Danmarks vej til øget vækst i et stadig mere og mere globaliseret samfund. Ikke desto mindre ønsker Helle og Villy at straffe de danskere, der tager en uddannelse for derefter at tage til udlandet for at styrke deres faglighed gennem internationale erfaringer og derigennem at være med til at øge den danske konkurrenceevne. Helt konkret skal disse pionerer straffes med en regning for den uddannelse, de har taget i Danmark.

Det er skræmmende, at vi en moderne globaliseret verden kan opleve politiske partier, der stadig kan lade sig inspirere af tidligere tilstande i Østtyskland.

Af: René Lund Hansen
Formand, VU Aalborg

Fair for hvem?

12. maj 2010
Så kom det langt om længe – det økonomiske udspil som S og SF har barslet med det sidste halve år. Og lad mig slå fast, at det bestemt ikke har været ventetiden værd, for magen til symbolpolitik og ubrugelig nonsens skal man lede længe efter.

Den røde stue ønsker at finde en vej ud af krisen ved at forlænge danskernes arbejdsuge med én time. Dette viser dog bedst af alt, hvor mangelfuld S og SF’s økonomiske indsigt er. Hvorfor ønsker man dog at øge arbejdsudbuddet på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden har været stigende, og der ikke umiddelbart er brug for ekstra arbejdskraft?
En forøgelse af danskernes arbejdsuge er estimeret til at ville koste staten 10 mia. ekstra hvert år, og hvor skal disse penge findes? Vi betaler jo ikke ligefrem af på den offentlige gæld ved at øge de offentlige udgifter.

Hvis vi følger Helle og Villys drejebog vil vi ydermere opleve en ironisk situation, hvor nogle allerede hårdtarbejdende danskere skal arbejde mere, for at færre kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det ville derfor klæde S og SF at vise en forståelse for, at det vigtigste lige nu er at øge den internationale konkurrenceevne og derved sikre arbejdsløse danskere en vej tilbage på arbejdsmarkedet.

Så spørgsmålet til Helle og Villy må vel være, hvem er dette udspil fair overfor? Er det for de folk, som skal arbejde mere hver uge, er det for de folk som holdes udenfor arbejdsmarkedet, eller er det måske for de kommende generationer, som vi efterlader en stor gæld til, fordi S og SF’s eneste løsningsforslag er at øge den statslige gæld?

Af: Mads Duedahl
Medlem af Aalborg byråd (V)

Så længe vi er stive er 1. maj i live!

1. maj 2010
Overskriften burde være parolen for 1. maj. En gammel klassekamp der for
længst er blevet kæmpet bliver holdt kunstigt i live af det eneste de røde
faner efterhånden kan samles om – nemlig alkohol og øl. Det kunne da være
rart hvis man snart droppede skålsangene, så realiteterne i øjnene og
konstaterede at kampen for at forbedre arbejderklassens vilkår for længst er
kæmpet og er total overflødig i det danske lighedssamfund. Ja, øllene er
efterhånden det eneste der holder liv i 1.. maj, og så passer overskriften
egentlig meget godt!

Af: Joakim Bjerregaard Andersen
Venstres Ungdom, Aalborg

Stadig noget at kæmpe for

7. marts 2010
Tina Graungaard, 22 år, læser matematik på 6. semester på AAU og er medlem af VU Aalborgs bestyrelse:

-Vi skal forsat kæmpe for ligestilling – hvor der ikke tænkes på kønnet, men på hvilke kvalifikationer den enkelte har.

Hun mener, det er at nedgøre kvinder at give dem særbehandling.

- Det er det samme som at sige, at vi ikke er gode nok, og derfor er man nødt til at sætte kvoter på os, for at vi har en chance.

- Så der er stadig noget at kæmpe for. Der er mange, der taler om ligestilling, som om det handler om, at fordi du er kvinde, skal du frem. Sådan skal det ikke være. Nej, jeg er godt nok kvinde, men jeg har nogle kvalifikationer, jeg skal frem på. Hvis jeg sidder i en bestyrelse, vil jeg sidde der på grund af mine kvalifikationer. Så vi kan sidde der, vel vidende at vi er de bedste, og det er derfor, vi er blevet valgt.

Bladet taget fra munden

3. marts 2010
Arvesag: Onsdag d. 24/2 kunne man i Nordjyske læse en række indlæg vedrørende den verserende arvesag fra Hals. Alle indlæg forholder sig meget kritisk til især Henning G. Jensens forslag om anvendelsen af Hanne Mortensens arv. I indlægget fra Anders Nielsen bliver bladet i sandhed taget fra munden – og med rette!

Henning G. Jensens forslag, om at bruge Hanne Mortensens arv på en cykelbro i Aalborg midtby under påskud af, at hun skulle være en entusiastisk cyklist, er vel det mest usmagelige og respektløse man til dato har set fra borgmesterens side. Hanne Mortensen har givet en meget generøs donation, og det ville være passende, om Henning G. Jensen ville begynde at behandle denne donation med den respekt en så flot gave fortjener. Respektfuldt kan man i al fald ikke kalde det tenderende gravrøveri, som borgmesteren og rød stue i Aalborg byråd foreslår.

Det glæder mig derfor, at Marian Geller og Venstre i Aalborg sætter foden ned i denne sag og trods mindretal i byrådet gør opmærksom på det dybt uetiske træk fra borgmesterens side.

Lad dette hermed være en opfordring til at lade Hanne Mortensens millioner tilfalde de tilsigtede og lad borgerne i Hals få glæde af arven. Måske borgmesteren så kan blive mindet om, at Hals faktisk er beliggende i Aalborg Kommune, hvorfor investeringer dér forhåbentlig også kan glæde Henning G. Jensen helt inde i Aalborg.

Af: René Lund Hansen
Venstres Ungdom, Aalborg

Desperationen stiger hos Socialdemokraterne

28. juli 2009
Transport: Den 26. juli blev dagen, hvor endnu et desperat investeringsforslag fra socialdemokraterne så dagens lys. Denne gang er det blandt andet det nordjyske folketingsmedlem Rasmus Prehn (S), der er fortaler for en udvidet investering i en nordjysk nærbane. Dette er et projekt som socialdemokraterne tidligere har forsøgt at få etableret i Nordjylland, men denne gang går man altså skridtet videre og ønsker nu at etablere nærbane fra Hobro i syd til Frederikshavn i nord samt mellem Lindholm og Aalborg Lufthavn. Dette projekt skønner Rasmus Prehn vil koste i omegnen af 200 mio. kr.
Hvad man fra socialdemokraternes side til gengæld har glemt at tage med i denne betragtning er noget så banalt som behovet. Der er nemlig intet, der tyder på, at der kan findes passagerer til denne nærbane, da de nuværende såkaldte turmønstre viser, at passagerer syd for Aalborg sjældent fortsætter nord for Aalborg. Trafikforsker Anker Lohmann-Hansen fra Aalborg Universitet siger da også til TV2-Nord, at han ikke vurderer, at der er et passagermæssigt argument for etablering af en sådan nærbane.
Forslaget er altså endnu engang et eksempel på, hvordan der uge efter uge kommer fuldstændigt ubegrundede forslag fra socialdemokraterne til, hvordan vi i vanskelige tider kan få sløset statskronerne væk. Det er jo tydeligt for enhver, at man med sådanne forslag blot ønsker at skabe så mange overskrifter som muligt uden at disse dog dækker over forslag af særligt gennemarbejdet karakter.
Når Rasmus Prehn irriteres over, at der ikke er en togforbindelse til Aalborg Lufthavn, når han skal videre til Christiansborg, så skal der herfra komme en måske ny oplysning til Rasmus Prehn, nemlig at der går udmærkede busforbindelser fra Aalborg midtby til Aalborg Lufthavn cirka hvert kvarter.

Af: René Lund Hansen
Venstres Ungdom, Aalborg

Klar melding fra Thorning

9. juli 2009
I januar 2006 vedtog Socialdemokratiet på et hovedbestyrelsesmøde at støtte op om Regeringens skattestop. Siden har det til tider været særdeles vanskeligt at se, hvor den støtte lå i praksis. Igennem længere tid er sandheden om den socialdemokratiske skattepolitik blevet udskudt med et undskyldende løfte om et fælles udspil fra S og SF inden Folketingets åbning til oktober.

Nu har vi så endelig fået en klar melding fra Helle & Co, om hvad vi har i vente. Helle Thorning udtaler i et interview til Ritzau, at skattestigninger er nødvendige for at gennemføre den politik socialdemokraterne ønsker. Behovet for skattestigninger forklarer Helle Thorning med den nuværende finanskrise. Det vil altså med andre ord sige, at når danskerne er mest pressede på privatøkonomien, så mener socialdemokraterne, at pengene har det bedre i statskassen end i danskernes egne lommer.

Dette giver naturligvis ubehagelige associationer til den tidligere SR-regering, hvor skatten steg en gang om måneden. Vi kan således kun frygte, hvad vi har i vente fremover fra socialdemokraterne.

Af: René Lund Hansen
Venstres Ungdom, Aalborg


Hosting sponseret af iPhone 4 covers fra iMania.dk